Day is Dawning:
JydskeVestkysten - juli 2005
"Sussie Nielsen er en fortryllende opdagelse. I efteråret 2003 kom hun frem med debut’en »After Rain«, som var en del af eksamensopgaven fra »Irish World Music Centre« på Limerick, hvor den ærkedanske pige har studeret.
Nu er hun så ude med »Day is dawning« – hendes fortolkninger af en række traditionelle irske sange, og hun gør det ekstremt godt. Det er smukt at lytte til »Bay of Biscay« og »Fair gentle Ally Carrol«, om »Lady Margaret« og de andre klumper fra den irske sangskat. På gælisk bliver det hele bare en oplevelse, som man havde forsvoret skulle komme fra en dansk sangerinde.
Sussie Nielsen bliver nu også bakket musikalsk godt op. Eksempelvis er den herboende irer, Helen Davis med på harpe, og hele holdet er en god blanding af irsk og skandinavisk.
De erfarne kræfter i Clannad burde istemme en glædessang – det var nemlig især dem, Sussie Nielsen lyttede til og blev grebet af i sin ungdomstid herhjemme i Danmark. Og lyt bare, hvad det er blevet til." **** - Ole Sørensen
Folk & Musik - juni 2005
"Jeg var forberedt. Jeg havde hørt Sussie Nielsens debut-cd. Tilmed skrevet om den for et år siden. Og selv om man siger (og der er altså jævnligt noget om snakken), at toeren er specielt svær, især hvis debuten er blevet pænt modtaget, ja, så kan jeg ligeså godt sænke paraderne og sige, at hvis ikke denne cd kan vække interesse også uden for landets grænser, så ved jeg snart ikke, hvad der skal til.
Sussie Nielsen (nu uden B.) synger med et klangligt smukt nuanceret udtryk, en naturlig og utvungen, oftest diskret autoritet, hvor det fortællende element i sangene gennemgående har højere prioritet end den rytmiske puls eller fremdrift. Helt i tråd med Padraigín Ní Uallacháin, som hun hverken kan eller skal løbe fra.
Også hér har akkompagnementet dette stærke præg af omtanke, kombineret med en næsten minimalisme ( delspilles ikke bare løs af karsken bælg), som måske vil få nogle til at savne lidt mere dynamik i musikken. Glem det. Her er i stedet en konsekvens, en klanglig bevidsthed, en fordybelse og indlevelse, som ikke er hverdagskost. Og selv om akkompagnementet har dette spartanske, “less is more”- artige præg, vil jeg insistere på at nævne hele holdet, for skønt ikke alle er med på alle numre, trækker de i dén grad på samme hammel, at det også peger i retning af, at Sussie Nielsen har haft en helt klar idé om, hvad hun ville: Helen Davies (harpe), Alan Colfer (guitar), Caoimhín Ó Raghallaigh (violin, tin whistle), Nikolaj Busk (klaver, harmonika), Bjarne Schmidt (bouzouki), Peter Sørensen (violin), Niklas Roswall (nyckelharpa) og Soma Allpass (cello). Ikke mindst hvad de tre sidstnævnte præstere på Night Visiting Song er temmelig mageløst.
Traditionelt materiale. Stærke følelser. Upåklagelig udførelse. Fin produktion.
Jeg tror, vi har en vinder hér." - Thorbjørn Sjøgren
Jyllands-Posten - 2005
"Som en kollega sagde: »Det er så smukt, at man ikke kan arbejde til det.«
Sussie Nielsens smukke stemme får så at sige alt til at stoppe, fordi hjernen kræver fuld strøm til ørerne, så de fuldt ud kan indfange tonerne.
Trods det typisk danske navn boltrer Sussie Nielsen sig hjemmevant i irsk musik, og selv om man sidder og venter på et dansk udfald i udførelsen, opstår det ikke.
Hjemmearbejdet har også været grundigt. I 2002 blev Sussie Nielsen optaget på Irish World Music Centre på Limerick University i Irland og fik en uddannelse i traditionel musik fra øen.
Fra det ophold kan hun trække på bekendtskab med kendte udøvere af irsk musik, og hendes backing er et hold sammensat af danskere og irere. Deres fælles bestræbelser danner det rigtige bunddække under Sussie Nielsens stemmepragt.
Hendes foregående cd "After Rain" blev for et år siden nomineret til en Danish Music Award for Årets Folk Debut." ***** - Finn Smed Sahlholdt
Alt for damerne - 2005
"Sussie Nielsen´s superrene, velklingende stemme passer perfekt til den irske folkemusik, som hun forelskede sig i allerede som teenager. Oplev hende på ”Day is Dawning”- det er som at være der selv. Forståeligt nok, for Sussie Nielsen har selv været der, hun har studeret på Irish World Music Centre på Limerick University og er blevet undervist af landets bedste traditionelle sangere." ****
Millstream Records 2006
"Sussie Nielsen slår sit navn fast som en af Danmarks bedste sangere, ikke mindst fordi hun har turdet lære fra sangtraditionen i andre lande (især Irland). Der er en ophøjet, tidløs ro over hendes ofte lidt melankolske sang."
Green Man Review 2006
"I confess that I have a weakness for good female voices. So it is no wonder I fell in love with the voice of Sussie Nielsen when I heard her singing with her group Flax in Bloom at the Skagen Festival in 2002. Her first CD After Rain, recorded after attending a folk music course in Limerick, Ireland, confirmed the quality of her voice and her singing….
….If you really want a taste of the pure quality of Nielsen's voice I recommend you start with track eight, "Lady Margret." …. It is followed by a slow, moving "The Sally Gardens." …The song is one of those familiar ones, which often are neglected because of their popularity, but Nielsen breathes new life into it and shows why it has become so widespread.
….Nielsen has chosen strong songs. She sings them very well and never lets the backing instruments take over; they are there to lift the songs, not to shine on their own. She stays close to the Irish tradition, but proves she is no purist by adding instruments from other traditions, most notably the keyed harp; by including a few English songs; and by singing a few verses of "Dun do Shúil" in Danish.
I like this album very much…."
Mich Nielsen - Danish/Irish Society
"Admittedly I don’t know much about singing (Irish or any other kind) and I often claim that I’m more of an instrumental guy. It is true, but having said that, I know when I like a singer and this is the case with Sussie Nielsen who has recently released her second CD, Day Is Dawning. There is something about her voice that just hits me. It rarely happens that I put on a CD of singing and play it all over, but Day Is Dawning has been played over and over again since I got it. I even copied it onto my portable MP3 player and that is definitely a first for a CD of purely songs. You wouldn’t think Sussie was Danish when you listen to her CD, but just to put things right she has included a macaronic ( involving a mixture of two or more languages ) song of Irish (Gaelic) and Danish words. “Dún do Shíl” is a traditional Irish song which has been improved with a couple of Danish verses written by Sussie herself. This is my favourite of the 11 songs on the CD, closely followed by “Down by the Sally Gardens” which has always been special to me. I say 11 songs, but that is not quite right. One of the tracks is an air played virtuously on tin whistle by Caoimhín Ó Raghallaigh who is mostly known as a super fiddle player. Indeed he plays on several of the other tracks too, along with a host of other very good musicians. Sussie has teamed up with excellent musicians from Ireland and Denmark: Helen Davies - Harp; Alan Colfer – Guitar; Nikolaj Busk – Piano, Piano Accordion; Peter G. Sørensen – Fiddle; Bjarne Schmidt – Bouzouki; Niklas Roswall – Nyckelharpa and Soma Allpass – Cello. Sussie is the singer with the fine band Flax in Bloom and has played the Copenhagen Irish Festival with them, but I wonder if this new CD will not earn her a solo booking at the festival this year. Time will tell, but meanwhile get your own copy of the CD and enjoy her singing."
Arbejderen - August 2005
"Det er så enkelt. Det er så dugfriskt. Sussie Nielsens nye cd, 'Day is Dawning' rummer nogle af de bedste fortolkninger af traditionelle irske sange, jeg har hørt.
Indrømmet, jeg er ikke ekspert på området, og der er sikkert meget, jeg ikke har hørt. Men Sussie Nielsen er bevis på, at musikkens sprog er universelt, og jeg vil vove den påstand, at 'Day is Dawning' overgår meget i samme genre, som er udsendt af musikere bosiddende på den grønne ø.
En mester
Sussie Nielsens stemme har vi kunnet nyde på spillestederne i en årrække, siden hun i 2000 dannede gruppen Flax in Bloom, Hendes første soloplade, 'After Rain' der udkom i 2003, blev også meget rost. Den var resultatet af en uddannelse på Limerick University i Irland, der har givet Sussie Nielsen den fornemme titel Master of Art in Irish Traditional Music Performance.
Hun har haft gode lærere, og 'After Rain' kan betegnes som Sussie Nielsens svendeprøve. Og den var absolut bestået. Men på 'Day is Dawning' tør Sussie Nielsen gå det lag dybere i musikkens rødder, der gør denne plade til noget ekstraordinært efter min mening. Jeg er tæt på at bruge ordet 'mesterværk'.
Sussie har til pladen for det meste valgt de stille, melankolske ballader, og synger dem med stor autoritet og en fantastisk indlevelse, der får hendes inciterende stemme til at komme til sin ret. Dertil omgiver hun sig med musikere, der kan deres kram. Og endnu bedre: De ved, at de kan deres kram, og forsøger ikke at bevise det. Det er, med til at skabe den enkle lyd, der kendetegner pladen.
Musik til eftertanken
Dem, der forbinder irsk folkemusik med Dubliners, vil garanteret savne lidt fart over feltet. Og det er absolut ikke en danseplade. Den er til en god, kold øl eller et glas godt rødvin, - og til eftertanke. 'Day is Dawning' er fuld af de irske folkevisers ældgamle visdom, sunget af en kun 30-årig dansker, der lyder som om hun er indbegrebet af den irske folkesjæl.
Hør blot balladen om den unge Jimmy, der træt efter en hård dags arbejde går på jagt. Halvvejs blændet af den nedgående sol skyder han, hvad han tror er en svane. Men det viser sig at være hans kæreste, Molly Bawn. Et velkendt tema og en symbolik fuld at skyldfølelse og tilgivelse, der kan overføres til mange hverdagstragedier: Det er de nærmeste, der kan såre én allermest, og den der sårer, er tit den der er hårdest ramt.
I Sussie Nielsens afdæmpede fortolkning, kun ledsaget af Nikolaj Busk på piano, kommer denne sang helt ind under huden. Og kontrasteres straks af en lille, kvik melodi, 'She Didn`t Dance', der afspejler et barns lethed. Og det er faktisk også hvad sangen handler om.
Hvor tæt irsk og dansk folketradition ligger på hinanden, viser Sussie Nielsen i 'Dún Do Shúil', en gælisk vuggesang, hvor hun nærmest umærkeligt slår over i dansk. Første gang jeg hørte den, gik der lige stykke tid, før det gik op for mig, at det var danske og ikke gæliske ord, der nu kom ud af højttaleren. Og med et lød det som en traditionel dansk vuggevise!
Glødende og glasklar
De mange fremragende musikere har som nævnt deres del af æren for denne i alle henseender vellykkede cd. Og de har da heldigvis også fået mere plads i bookletten, end studiemusikere mange gange får på 'solo'-plader. Nikolaj Busk, piano og harmonika, er allerede nævnt. De andre skal også nævnes her: Helen Davies, harpe. Alan Colfer, guitar. Caoimhín Ó Raghallaigh, violin , tinfløjte. Peter G. Sørensen, violin. Bjarne Schmidt, bouzouki, Niklas Roswall, nyckelharpe og dens forgænger moraharpen. Soma Alpass, cello. De leverer musik, der står dirrende, glødende og glasklar, i smuk harmoni med Sussie Nielsens på én gang sprøde og autoritativt stærke og intense stemme.
'Day is Dawning' er en af de bedste nyudgivelser jeg har hørt i lang tid. Det er musik for sjælen."
www.rootsworld.com
"I am always amazed at people who not only master a foreign language, but who also manage to sound like a ”local”. Sussie Nielsen from Denmark is one such person. I really thought she was Irish, not just because of her accent, phrasing and intonation, but because she has captured a quality in her singing which I would not expect to hear from outside the island. According to the liner notes, she has studied with some of the best – Ní Uallacháin, Ó Lionaird, Graham and Karan Casey – and this must go some way to explaining her ability. However, I have a feeling it is more than simply that; Nielsen has a love for this music and it shows.
She is the singer with the ensemble Flax in Bloom, and this is her second solo album. She has a high voice, clear and pure. She uses ornamentation and vibrato sparingly and has a yearning in her singing. Like Casey and Kate Rusby, she adopts traditional songs in such a way that they belong to her.
”Lady Margaret” came to her from Len Graham by way of Paddy Tunney, yet her interpretation makes it distinctly her own. Similarly, ”The Bay of Biscay” is a relatively common song, yet this album-opening track is outstanding, instantly drawing your attention to the longing in Nielsen´s version.
The accompaniment throughout the album is generally subdued and moody, provided by eight musicians featuring guitar, bouzouki, harp, piano, accordeon, fiddle, cello, nyckelharpa and moraharpa. Perhaps this is the weakness in the recording for me; although the players are good, their instruments create a ”medieval” sound. On individual tracks, this can be very effective and moving. But when combined with the overall gentleness of the album, the songs eventually merge into a oneness. Yet Nielsen can handle up tempo songs with gusto, as ”She Didn´t Dance” demonstrates. I wish she had added more like this to the album." - Jamie O´Brien